Om Thisted VVS

Vi glæder os til at hjælpe dig, når dine drømme skal gøres til virkelighed.

OM OS

THISTED VVS- & BLIKKENSLAGERFORRETNING

Lars Handest har siden år 1996 stået i spidsen for Thisted VVS- & Blikkenslagerforretning, som han overtog efter sin far, Hans Handest. Lars er 5. generation Handest i firmaet, der kan dateres helt tilbage til år 1855, hvor Lars’ tipoldefar grundlagde firmaet. Dette gør Thisted VVS til ét af landets ældste firmaer. I dag fremstår Thisted VVS som en moderne og ikke mindst fremtidsorienteret samarbejdspartner for såvel private som erhverv.

Hos Thisted VVS tilbyder vi alt indenfor bad, VVS, blik samt energi. Både deludskftninger og totalløsninger. Nybyg og renovering. Ingen opgave er for lille eller for stor. Du kan læse mere om vores arbejde under menupunkterne.

Vi byder desuden velkommen til en inspirationstur i vor butik/showroom på Karetmagervej i Tilsted, hvor alt i badmiljøer og tilbehør er udstillet. Vi er stolte af at kunne tilbyde dig denne unikke mulighed i Thys Største Showroom –indenfor bad, sanitet & energi.

Vi tilbyder dig også totalløsninger, hvor vi koordinerer alt det praktiske samt aftaler med både murer, tømrer, maler og elektriker, så kan du koncentrere dig om, hvad du ønsker i dit nye badeværelse. Hos Thisted VVS er det nemlig den personlige kundekontakt, som er vigtigst.

Vi glæder os til at hjælpe dig, når dine drømme skal gøres til virkelighed.

VVS COMFORT

Vi er medejer af VVS Comfort, som er en frivillig, landsdækkende kæde af autoriserede VVS-firmaer med butik, udstilling og serviceafdelinger fordelt over hele landet, som samarbejder for det erklærede mål at blive branchens stærkeste brand og forbrugernes foretrukne valg indenfor rådgivning, levering og installation af individuelle badeværelsesløsninger og rigtige energiløsninger – hvad enten det drejer sig om deludskiftninger eller totalløsninger. Det betyder for dig at vi er meget mere end din lokale VVS’er. Vi har et enormt stærkt og vidensrigt bagland, som vi med glæde deler succes og udfordringer med. Derudover er vi stærkt konkurrencedygtige på priser.

Vi linker under "WEBSHOP" til vores VVS-Comfort webshop, hvor du kan finde information samt inspiration. Bemærk at alle priser også er gældende i vor butik på Karetmagervej, hvor du også kan opleve de fleste af produkterne.

Derudover har vi sammen med de øvrige VVS COMFORTERE samlet en masse inspiration i form af vores badmagasiner mm, som du kan gå på opdagelse i. Disse findes ligeledes på vores fælles webshop. Tilgå dem direkte på understående link.

Se vores badmagasiner