Badeværelse Thy
Skal du have lavet badeværelse i Thy eller omegn, er det en fordel at få styr på både indretning, materialer og installationer fra start. Et badeværelse koster nok til, at det skal hænge sammen i praksis, ikke bare på en tegning eller et billede. I Thisted har vi showroom, rådgivning og egne VVS’ere samlet ét sted. Vi arbejder i hele Thy og på Mors, og vi hjælper både med helt nyt badeværelse og med at bygge et eksisterende rum om, så det fungerer bedre i hverdagen.
Badeværelse Thy, når det skal fungere i virkeligheden
Et badeværelse bliver brugt hver dag. Derfor skal det passe til huset, familien og de installationer, der allerede er der, eller som skal ændres. Det gælder især i mange huse her i området, hvor rummene ikke altid er lige, væggene kan være skæve, og afløb og rør ikke nødvendigvis ligger dér, hvor man helst ville have dem i dag.
Når man står med ønsket om et nyt badeværelse i Thy, starter det ofte med noget helt konkret. Brusenichen er for trang. Der mangler skabsplads. Gulvet er koldt. Spejlet dugger til, og lyset er forkert placeret. Eller også trænger hele rummet bare til at blive lavet ordentligt.
Her giver det mening at få det tænkt sammen fra begyndelsen. Vi står selv for VVS-arbejdet, altså vand, afløb, varme, armaturer og fald på gulv. El bliver planlagt med ind fra start, så lys, spejl, stik og styring af gulvvarme passer ind i løsningen, men selve el-installationen udføres af en elektriker. Hvis hele badeværelset skal laves, kan vi også koordinere det samlede forløb, så murer, flisearbejde, elektriker og VVS hænger sammen.
Det gør en forskel, når rummets dele skal passe sammen i sidste ende.
Thys største showroom
Farver på en skærm rammer sjældent rigtigt. En mat overflade kan se varm ud på et billede og kold ud i virkeligheden. Et møbel kan virke rummeligt online, men stå tungt i et mindre badeværelse. Det samme gælder spejle, armaturer, fliser, bruseløsninger og badekar. Størrelsesforhold er svære at vurdere ud fra fotos alene.
Derfor vælger mange at komme forbi showroomet i Thisted, før de beslutter sig. Her kan du se materialer, overflader og løsninger samlet. Du kan åbne skabe, mærke forskellen på overfladerne og få en reel fornemmelse af, hvad der passer til rummet hjemme hos dig.
Vi har Thys største showroom, og udstillingsmodellerne bliver skiftet løbende. De sælges med minimum 50 procent rabat, når de udgår af udstillingen. Det kan være relevant, hvis du gerne vil have en god løsning og samtidig holde øje med budgettet.
Da vi altid stræber efter at have det nyeste vist i vores showroom, udskifter vi vores miljøer efter maksimalt ét år. Dette kommer dig til gode, da vi løbende sælger disse miljøer til mindst minus 50% af den vejledende udsalgspris. Udvalget varierer, så kontakt os for at høre mere om de nuværende tilbud eller kig forbi butikken.
Når valg på papir ikke er nok
Et badeværelse bliver hurtigt dyrt, hvis man ombestemmer sig sent i forløbet. Derfor giver det god mening at få tingene i hånden og se dem sat sammen, før arbejdet går i gang. Især når der er tale om vådrum, hvor tingene helst skal ramme rigtigt første gang.
Vores badeværelsesmøbler er udviklet til vådrum, og det er også sådan, vi ser på rummet som helhed. Ikke som enkelte løse produkter, men som en løsning der skal fungere med fugt, varme, daglig brug og almindelig rengøring.
Sådan griber vi et badeværelse an
Nogle badeværelser skal bygges helt om. Andre skal bare løses bedre end de er i dag. Fremgangsmåden afhænger af rummet, men der er nogle ting, der næsten altid skal afklares tidligt.
Indretning før detaljer
Først ser man på pladsen. Hvor skal brusenichen være. Hvor giver toilet og møbel bedst mening. Er der brug for mere bordplads eller mere opbevaring. Skal der være badekar, eller er det vigtigere med god gulvplads. Hvor skal håndklædetørrer eller radiator sidde, så det fungerer i hverdagen.
Det lyder enkelt, men i praksis hænger det tæt sammen med afløb, rørføring og fald på gulvet. Flytter man én ting, påvirker det ofte flere andre.
Installationer skal kunne lade sig gøre
Et badeværelse skal ikke bare se ordentligt ud. Det skal også kunne bygges rigtigt. Afløbets placering, højder på vand, opbygning af gulv og mulighederne for varme spiller ind på, hvad der er fornuftigt at lave.
Vi er autoriseret VVS-installatør og udfører selv arbejdet med vand, afløb, varme og armaturer. Det giver en mere direkte sammenhæng mellem det, der bliver besluttet, og det der faktisk kan lade sig gøre i rummet.
El tænkes ind fra start
Der er stor forskel på et badeværelse, hvor lyset er tænkt ordentligt ind, og et hvor man bagefter finder ud af, at spejlet skygger, eller at stikket sidder forkert. Derfor bliver el altid planlagt med fra begyndelsen, så lys, spejl, stik og styring af gulvvarme kommer med i helheden. Selve el-arbejdet udføres af elektriker.
Et badeværelse er summen af mange dele
Der er ingen grund til at vælge løsninger hver for sig, hvis de alligevel skal fungere samlet. Herunder er de områder, vi oftest går igennem sammen med kunden.
Møbler, vaske og opbevaring
Møblet sætter tit retningen for resten af rummet. Det gælder både størrelse, overflade og den måde, vask og armatur passer sammen på. Skal det være enkelt eller med mere opbevaring. Høj skuffe eller flere lave. Enkeltvask eller dobbelt.
Se muligheder for badeværelsesmøbler og vaske samlet, hvis du vil starte dér.
Brus og badekar
En god bruseløsning handler ikke kun om glas og armatur. Der skal være ordentlig plads at stå i, gulvet skal falde rigtigt, og afløbet skal passe til løsningen. Hvis der er ønske om karbad, skal det vurderes ærligt op mod rummets størrelse og den daglige brug.
Du kan læse mere om brus og badekar, hvis det er dér, behovet ligger.
Toilet og de praktiske linjer i rummet
Toilettet fylder ikke meget, men placeringen betyder meget for, hvordan rummet opleves. Det samme gør afstande til væg, møbel og bruseniche. Når det er løst godt, tænker man ikke over det. Når det er løst dårligt, mærker man det hver dag.
Se nærmere på toiletter og hvordan de kan indgå i den samlede løsning.
Armaturer, spejle og det der bruges hver dag
Armaturet bliver rørt ved mange gange om dagen. Spejlet er det første, man ser om morgenen. Det er små dele, men de betyder mere for hverdagen end mange regner med. Samtidig skal de passe til møblet, vasken og lyset omkring.
Læs om armaturer og spejle og spejlskabe, hvis du vil se mulighederne samlet.
Varme, gulv og håndklæder
Kolde klinker en vintermorgen er en ret kontant påmindelse om, at komfort også hører med. Gulvvarme bliver derfor tænkt ind i mange badeværelser, både i nye rum og ved renovering. Sammen med det ser vi ofte på håndklædetørrer og radiator, så varme og hverdag hænger bedre sammen.
Fliser og overflader
Fliser og øvrige overflader sætter roen eller uroen i rummet. Store formater kan få et mindre badeværelse til at virke mere enkelt, mens mindre fliser kan være rigtige nogle steder og upraktiske andre steder. Det afhænger af rummets størrelse, lys og rengøring i dagligdagen.
Du kan læse mere om fliser og overflader til badeværelset, men de er et godt eksempel på noget, der helst skal ses fysisk, før man vælger.
3D-tegning gør det lettere at tage stilling
Ved større ændringer giver det ofte ro at få lavet en 3D-tegning af badeværelset. Så kan man bedre se, om proportionerne passer, om der er luft nok omkring møblerne, og om løsningen også holder, når man ser den samlet.
Det er tit her, småting bliver opdaget i tide. Et skabslåge der ikke åbner godt. Et badekar der fylder mere end forventet. En passage der bliver for smal.
Badeværelse i Thisted, resten af Thy og på Mors
Butik og showroom ligger på Karetmagervej 1 i 7700 Thisted. Det er her, du kan komme ind og se løsningerne samlet og få en snak om, hvad der giver mening i dit rum. Vi arbejder i hele Thy og på Mors.
For nogle kunder handler det om et badeværelse i Thisted, hvor et ældre rum skal opdateres uden at ændre alt. For andre er det et nyt badeværelse i Thy, hvor planløsningen skal bygges op fra bunden. Opgaverne er forskellige, men udgangspunktet er det samme: rummet skal fungere i praksis, og installationerne skal være lavet ordentligt.
Når hele forløbet skal hænge sammen
Mange vil gerne slippe for selv at samle flere håndværkere og holde styr på rækkefølgen. Hvis det ønskes, kan vi stå for total entreprise på badeværelset, så projektet bliver koordineret samlet. Vi udfører selv VVS-arbejdet, og vi koordinerer de øvrige fag, så det hele bliver tænkt sammen fra start.
Det gør det mere overskueligt undervejs. Du har ét sted at gå til, og løsningerne bliver vurderet samlet i stedet for fag for fag.
Hvad koster et badeværelse?
Det spørgsmål kommer naturligt, og svaret er ærligt talt, at det afhænger af rummet. Et badeværelse kan ikke vurderes ordentligt ud fra kvadratmeter alene. Der er stor forskel på, om installationerne kan genbruges, eller om afløb, vand og varme skal flyttes. Materialevalg betyder også en del, ligesom rummets form og adgangsforhold gør.
Et mindre rum kan godt blive mere krævende end et større, hvis der er meget der skal bygges om. Omvendt kan et større badeværelse være lige til, hvis plan og installationer allerede passer nogenlunde.
Derfor giver vi ikke faste m²-priser. Det bliver sjældent retvisende.
Vil man tættere på en pris, starter det bedre med en konkret snak om rummet, behovene og niveauet på materialerne. Så er der noget reelt at regne på.
Oftest stillede spørgsmål.
Hvor kan jeg se løsninger til badeværelse i Thy?
I showroomet i Thisted. Her kan du se materialer, møbler, armaturer og løsninger samlet, så størrelse, overflader og indretning kan vurderes i virkeligheden.
Kan I både rådgive og montere mit badeværelse?
Ja. Vi er autoriseret VVS-installatør og står for både rådgivning og udførelse af VVS-arbejdet. Det gælder blandt andet vand, afløb, varme, armaturer og fald på gulv.
Hjælper I med nyt badeværelse i Thy?
Ja. Vi hjælper med både nyt badeværelse og opdatering af eksisterende rum i hele Thy og på Mors.
Hvad koster et badeværelse?
Det afhænger af rummets stand, materialerne og hvor meget der skal ændres på installationerne. Derfor giver faste kvadratmeterpriser sjældent et retvisende billede.
Dækker I både Thisted og på Mors?
Ja. Showroom og butik ligger i Thisted, og vi arbejder i hele Thy og på Mors.